Magiske klangkoncerter

Sang · harpe · trommer · syngeskåle · fællesskab

En Magisk Klangkoncert er en sanselig og deltagende koncertoplevelse, hvor grænsen mellem musiker og publikum får lov til at åbne sig.

Jeg fører jer gennem et musikalsk landskab af sang, harpe, tromme, syngeskåle og stilhed. Undervejs kan I læne jer tilbage og blot modtage musikken og klangene – men I bliver også inviteret til selv at træde ind i musikken.

https://youtube.com/shorts/zdbk0bwVxUQ?si=9eqwFDdBx3PKn2ni

Vi synger enkle kraftsange sammen, arbejder med gentagelse, stemme og puls, og koncertdeltagerne for mulighed for at synge og spille med på trommer

Man behøver hverken at kunne synge eller spille. Det handler ikke om at synge rigtigt, men om at opleve, hvad der sker, når stemmer, rytmer og klange mødes i et fælles musikalsk rum.

Koncerten bevæger sig mellem at lytte og deltage, mellem stilhed og lyd, mellem den enkelte stemme og fællesskabets klang.

Hver koncert får sit eget forløb og kan tilpasses stedet og deltagerne.

Magiske Klangkoncerter kan blandt andet foregå på retreats og yogasteder, i kulturhuse, på festivaler, ved mindre intime arrangementer – eller ude i naturen, hvor naturens egne lyde og omgivelser bliver en del af den musikalske oplevelse.

Book en magisk klangkoncert ved at ringe eller skrive til mig på tlf 26361328

Kærligst Manuela Rauff