Hjemmelavet bodycreme med æteriske olier

Kære Læser

I denne blog får du en opskrift på bodycreme, som du selv kan lave

Hvem elsker ikke en blød og sund hud? Den lækre kombination af smør og olier efterlader huden blød og fugtet.

Jeg bruger denne bodycreme lige efter badet for at nære huden, samt for at give mig en nydelsesfuld oplevelse med udvalgte æteriske olier.

Til denne bodycreme har du brug for følgende ingredienser:

100 g sheasmør

100 g kakaosmør

100 g kokosolie

100 ml fraktioneret kokosolie

f.eks 14 dråber æterisk hvid grapefrugtolie

f. eks14 dråber æterisk vild appelsinolie

Sådan gør du:

Opmål de forskellige smørtyper og olier, og put dem i en glasskål eller andet fad, som tåler stærk varme.

Fyld en stor gryde med vand. Bring det i kog.

Når vandet koger, skal du sætte glasskålen/fadet oven på gryden, for at smelte og blande ingredienserne. (ligesom når man smelter chokolade over varmt vand)

Rør regelmæssigt, indtil ingredienserne er helt blandet (10-15 minutter).

Tag skålen væk fra varmen og lad den stå i 5-10 minutter.

Tilsæt æteriske olier. Jeg plejer at hælde blandingen op i flere glas, for nemmere at kunne tilsætte forskellige æteriske olier.

Lad blandingen stå og hvile et køligt sted, som f.eks. i køleskabet, indtil den har sat sig.

Tag den ud af køleskabet, når den er afkølet. Brug en røremaskine eller en elpisker til langsomt at gøre blandingen ensartet, indtil cremen opnår en let og blød konsistens (ca. 3-5 minutter).

Jeg rører bare grundigt blandingen i hånden,- vær dog obs på at røre grundigt, ellers kan cremen blive grynet.

Hæld blandingen over i et eller flere glas. Og din bodycreme er klar til brug.

Her kan du købe æteriske olier- kontakt mig gerne for yderligere hjælp og vejledning.

https://www.mydoterra.com/manuelarauff/#/

Kærligst Manuela